Om Net:Work
Net:Work yder rådgivning og konsulentbistand i forbindelse med udvikling og implementering af virtuel organisation. Jeg baserer Net:Work på erfaring og stor faglig indsigt, og i samspil med kunden udvikles unikke løsninger.
Jeg hjælper med at forankre kommunikationsteknologien i organisationen (og omvendt). Fra email-politik og hjemmearbejdspladser til distanceledelse og virtuelle arbejdsrum er der masser af store og små udfordringer. Mit fokus er altid på dialog og relationer; hvordan samspillet mellem mennesker, kultur og teknologi kan styrkes med liv og lyst.
Net:Work er uafhængig af systemer og software. Udgangspunktet er typisk kundens eksisterende kommunikationsteknologi og en afdækning af dens potentialer - ofte er det ikke nødvendigt at investere for at kunne mere. Jeg hjælper også med funktionsmæssige kravspecifikationer til nyanskaffelser.
Med Net:Work får kunden fokus på videndeling, netværk, motivationsfaktorer og kompetenceløft. Sammen bliver vi klogere, og processen fra problem til implementering af noget bedre byder altid på spændende udfordringer.
Net:Work er et enkeltmandsfirma, startet i februar 2009.